Mit navn er Morten Langgaard Andersen og er 23 år gammel.
Mine psykiske problemer begyndte i min gymnasietid, havde lavt selvværd og praktisk talt ingen selvtillid. Jeg kom ind i en cirkel af negativtænkning, intenst had, mord, død og ødelæggelse.
Så begyndte jeg at lege lidt med det kriminelle (for sjov), shoplifting, svindel, røveri. Herefter blev jeg meget deprimeret og begyndte at eksperimenterer med lidt drugs, hovedsagligt hash, efter dagligt hash forbrug i ca. 6 måneder, kunne mit hoved ikke klare mere, så jeg fik et psykisk sammenbrud og droppede ud af gymnasiet(en måned før eksamenerne i 3 G.) og begyndte et samtale forløb på ungdomspsykiatrien i Kolding.

Jeg fik kontakt til jobcentret i Vejle (fik for resten en rigtig god behandling), som henviste mig til ungekoordinatorerne (et sted for unge med psykiske problemer).
Der gik en periode på ca. 3 måneder med ugentlige samtaler, hvorefter min ungekoordinator foreslog at jeg skulle prøve at starte på Fontænehuset Jelling, jeg var pænt skeptisk til at starte med, men blev overtalt.

Jeg begyndte med at arbejde på Fontænehuset, i pedelenheden, 2 timer en dag om ugen, andet kunne jeg ganske enkelt ikke holde til. I starten holdte jeg mig meget for mig selv og snakkede ikke rigtigt med nogen, og det var der plads til.

I samarbejde med min ungekoordinator blev jeg indstillet til en førtidspension. Der skulle en speciallægeerklæring til, så jeg kom til en samtale med en psykiater. Psykiateren gav en foreløbig diagnose, som sagde at jeg havde en skizotypisk sindslidelse, og skrev desuden i lægeerklæringen at der var brug for ro (pension) og et psykiatrisk forløb, før arbejdsmarkedet kunne blive relevant.

Jeg blev tilkendt en 3-årig førtidspension i november 2009 og påbegyndte kort efter mit psykiatriske forløb. Der gik ikke lang tid før min psykiater foreslog angstdæmpende medicin, så det prøvede vi. Medicinen hjalp rigtig meget og jeg gik kort tid efter op på 3 timer 2 dage om ugen på Fontænehuset.

Siden er det kun gået fremad. Jeg gik gradvist op i tid på Fontænehuset, efter eget ønske, og udviklede mig mere og mere i en positiv retning.

Jeg har nu fået stillet diagnosen skizofreni og arbejder sammen med min psykiater på at finde den rigtige medicin og dosis. Jeg er blevet tilknyttet en kontaktperson, som jeg snakker med én gang om ugen, for at få løsnet op for nogen af de knuder og skjold jeg har bygget op med tiden.
Jeg flyttede til Vejle i maj, samtidig med at Fontænehuset Jelling flyttede til Vejle og derfor blev til Fontænehuset Vejle. Jeg er nu oppe på en 5 dages arbejdsuge, fra kl. 8.00 til 14.00 (nogle gang til 15.00). Det giver mig en væsentlig tryghed at have Fontænehuset Vejle som samarbejdspartner og sikkerhedsnet, i forhold til min fremtid både på arbejdsmarkedet og personligt.

Så det må siges at være en rigtig god udvikling. Jobcentret gav mig tryghed og ro med en førtidspension, psykiatrisk afdeling hjalp mig medicinsk så jeg overhovedet kunne komme ud af døren og Fontænehuset Vejle gav mig muligheden for at jeg gradvist kunne udvikle mig og komme nærmere på en balanceret tilværelse.

Morten L. Andersen

P.S. Jeg starter i praktik i Vejle Dyrehospital den 15. august. Så jeg er godt i gang med at blive (delvist) selvforsøgende.